lørdag den 1. januar 2011

Velkommen 2011

Så er et nyt år startet...efter et snefuldt efterår, hvor sneen har været lige kvantitativ nok..!

Jeg har holdt lidt ferie mellem jul og nytår, så jeg har kunnet bruge noget tid i mit værksted. Fik færdiggjort tre piber og lige nu er fire nye på vej.





Jeg var så heldig at få en lille elektrisk kap/geringssav i julegave. Den er suveræn til at snitte de indlæg, jeg bruger til mine piber. Så slipper jeg helt for at skulle slibe dem til på slibeskiver for at få dem lige.
Selvfølgelig skulle den bruges en masse, nu hvor den er ny - dels er det altid sjovt med nyt værktøj, som det er svært at holde fingrene fra, og dels skulle jeg lige lære den ordentligt at kende - så nu er der lavet  indlæg til piber i henholdsvis ebonit/kamelben, ebonit/oliventræ, ebonit/mazurbirk og ebonit/guldregn.
Hold godt øje med kommende piber på hjemmesiden, så vil I se resultatet.



Jeg havde et rimeligt godt salg i december, så heldigvis er der stadig piberygere, der værdsætter en god, håndlavet pibe....selvom seneste statistik viser, at der nu kun er 20% af Danmarks befolkning, der er rygere..og heraf er det vel kun en lille del, der ryger pibe.
Det er selvfølgelig godt nok, at folk stopper med at ryge (for sundt er det jo ikke!), men det gør altså ikke livet som pibemager lettere :)
Jeg har nu ikke tænkt mig at stoppe med pibemageriet alligevel...håber, der også fremover vil være nogle få syndige, der vil ryge en god pibe tobak ind i mellem..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar