lørdag den 8. februar 2014

En film om BBJ piber

For noget tid siden blev jeg kontaktet af filmfotografen Adam Grønne, som brænder for at lave film om folk med en passion for deres håndværk.
Det er der kommet denne lille film ud af, og jeg synes at Adam Grønne har skabt en fin fortælling om mig og mine piber med hans superflotte billeder. Og I får også en meget klar fornemmelse af, hvordan en BBJ pibe bliver til.
Så snart Adam Grønne er klar med en engelsk undertekstet udgave af filmen, lægger jeg den på hjemmesiden også.
I bør heller ikke snyde jer selv for at se andre af hans film på Vimeo.

https://vimeo.com/86193540

onsdag den 5. februar 2014

Min hjemmeside bbjpiber.dk har fået en gevaldig make-over

Så er min hjemmeside blevet opdateret på en række punkter. Især har hele galleri-delen fået en omgang, men der er også foretaget en række mindre ændringer og forbedringer andre steder. Forsiden er dog midlertidig, idet er snart kommer noget spændende nyt, som vil få plads på forsiden…….det tror jeg, I skal vente på med spænding….det gør jeg i hvert fald :)




Til galleriet er der nu taget helt nye fotos af alle mine varer, piber, cigaretrør og stampere.
Alle piberne præsenteres nu med op til 6 billeder pr. pibe som et slideshow.
Før var der kun 1 billede pr. pibe, og det var ikke nok til at få et ordentligt indtryk af piberne, syntes jeg….nu ses næsten alle piber fra alle vinkler, og samtidig er billederne gjort større. Jeg har også tilføjet flere mål af piberne, så nu bør man kunne danne sig et meget bedre indtryk af den enkelte pibe.
I øvrigt er der også tilføjet nogle nye varer, både piber og cigaretrør.


Jeg har slettet menupunktet ’Nyt’, men lagt links ind til min blog og min Facebook side, hvor jeg fremover vil poste nyt fra BBJ piber og andre historier fra de varme lande.
Jeg har også benyttet lejligheden til at graduere mine piber, som nu ses i grupperne A til D, med A som bedste kvalitet.
Og ikke mindst er priserne justeret. Langt de fleste er blevet temmelig meget billigere og enkelte en anelse dyrere…til gengæld har jeg valgt ikke længere at give gratis forsendelse.
I kan se den nye version af hjemmesiden her: www.bbjpiber.dk