lørdag den 11. januar 2014

Nyt værktøj igen

Min ven Jørgen fra Jyllinge, som også er begyndt at lave piber, har lavet en fin båndpudser til mig efter mine anvisninger.
Det er et uundværligt stykke værktøj til pibemageri, og jeg har længe forsøgt at få lavet en, så heldigt for mig, at jeg fik kontakt til Jørgen, som kan sådan noget. Jørgen lavede selvfølgelig også en til sig selv. Du kan læse lidt om Jørgen og hans piber på hans hjemmeside www.bergspiber.dk.
Måske kan du se på billedet, at der på væggen bag båndpudseren hænger en frekvensregulator, således at jeg kan styre hastigheden på båndet. Det skal helst køre meget langsomt, så man kan styre båndet med fingrene uden at brænde sig....
Og på siden er spændt mit eget udsugningssystem.....jeg burde næsten tage patent på det...;)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar